Multipel Sclerose (MS)

En understøttende tilgang i et komplekst forskningsfelt

I Danmark lever i dag knap 19.000 mennesker med multipel sclerose (MS), og der kommer årligt omkring 600-700 nye tilfælde til. Det gør Danmark til et af de lande i verden med den højeste forekomst af sygdommen målt pr. indbygger. MS er en kompleks, inflammatorisk og neurodegenerativ sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber isoleringen omkring nervecellerne (myelinet) i hjernen og rygmarven. Selvom der findes stærk medicinsk behandling i dag, søger mange efter understøttende alternativer til at bremse sygdomsudviklingen og lindre symptomer. Her undersøges Hyperbarisk Iltterapi (HBOT) som en potentiel modalitet, men det er vigtigt at være ærlig om, at forskningsfeltet her er mere splittet end ved for eksempel demens.

Et kontroversielt evidensgrundlag

Når man kigger på de store, anerkendte videnskabelige oversigter, som for eksempel Cochrane-instituttets meta-analyser, får HBOT til MS generelt en lav evidens-score. Disse ældre, men vægtige, gennemgange konkluderer, at der ikke er et konsistent bevis for, at HBOT har en klar gavnlig, rutinemæssig effekt på MS i bred forstand (1).

Men dykker man ned i tallene og i den moderne forskning, tegner der sig en helt afgørende forklaring på denne uenighed i lægeverdenen. En forklaring, der primært handler om dosis.

Betydningen af en lang kur og langsigtede resultater

Den historiske kritik af HBOT bygger overvejende på ældre forsøg, hvor patienterne kun fik en relativt kort kur på omkring 20 behandlinger. Nyere neurobiologiske data og moderne kliniske protokoller argumenterer stærkt for, at 20 sessioner simpelthen er for lidt. Hvis man vil opnå strukturel neuroreparation og dannelsen af helt nye blodkar (angiogenese) i hjernen, kræver det en markant længere eksponering – typisk 40 til over 60 sessioner (2).

Når HBOT gives i de rette, lange forløb, peger de positive data på, at en væsentlig højere procentdel af patienterne oplever langvarig beskyttelse. I et af de mest anerkendte, klassiske lodtrækningsforsøg på området var den kortsigtede effekt måske svingende, men de langsigtede resultater talte deres tydelige sprog: Et helt år efter behandlingen havde kun 12 % af de patienter, der fik ægte HBOT, oplevet en forværring af deres sclerose, sammenlignet med hele 55 % i kontrolgruppen, der ikke fik ilt (3).

Hvordan virker det potentielt på MS?Selvom selve myelinet er skadet ved MS, anerkender den moderne forskning nu, at "vævshypoxi" – altså en kronisk og ødelæggende mangel på ilt i og omkring de beskadigede områder i hjernen – er en væsentlig medvirkende årsag til, at nervecellerne til sidst dør (2).

HBOT forsøger at understøtte helingen ved at:

• Oversvømme vævet med ilt:Ved forhøjet tryk opløses ilten direkte i blodplasmaet. Det gør ilten i stand til at trænge dybt ind i de iltfattige, skadede områder af hjernen, som det normale blodomløb ikke længere kan forsyne tilstrækkeligt.

• Vække hvilende nerveceller:Den massive iltpåvirkning kan "vække" dysfunktionelle, men endnu ikke afdøde, nerveceller (det såkaldte iskæmiske penumbra) omkring læsionerne.

• Fremme ny infrastruktur:Langvarige og intensive HBOT-forløb kan over tid genetablere et sundere mikrovaskulært miljø, dæmpe inflammation og potentielt skabe en neurobeskyttende effekt, der udsætter nye attakker.

Det er essentielt at fastslå, at HBOT til MS er en understøttende og for mange eksperimentel behandling, som aldrig bør erstatte konventionel sygdomsmodificerende medicin. Den fulde effekt afvejes bedst over lang tid, og enhver behandling bør altid overvejes og planlægges i tæt samråd med en neurolog.

Kilder:

(1) Bennett, M. H., et al. (2004). Hyperbaric oxygen therapy for multiple sclerosis. Cochrane Database of Systematic Reviews. (Kritisk meta-analyse baseret primært på kortere forløb). Hyperbaric oxygen therapy for multiple sclerosis. PubMed: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/14974004/ Fuld tekst (PDF): Læs Cochrane-reviewet her

(2) Coyle, et al. (2015). Hyperbaric oxygen therapy for multiple sclerosis relaPSE Protocol. (Klinisk forsøgsprotokol, der fastslår mekanismerne bag vævshypoxi ved MS og nødvendigheden af mindst 40 daglige sessioner for reel fysiologisk heling). Fuld tekst (PDF): Læs forsøgsprotokollen her

(3) Fischer, B. H., et al. (1983). Hyperbaric-oxygen treatment of multiple sclerosis. A randomized, placebo-controlled, double-blind study. The New England Journal of Medicine. (Klassisk RCT-studie, der påviste signifikant langsigtet beskyttelse mod sygdomsforværring efter iltbehandling). PubMed:https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/6336824/ The New England Journal of Medicine (NEJM):https://doi.org/10.1056/NEJM198301273080402