Hvad siger videnskaben?

Artikler om trykkammerbehandling (HBOT) med afsæt i videnskablige artikler

I Rechargelife tager vi udgangspunkt i anerkendt faktabaseret videnskab. På baggrund af det, udgiver vi artikler om forskellige emner som er relateret direkte til HBOT behandlinger eller andre metoder, som kan have synergisetisk effekt sammen med HBOT. Formålet er at tilvejebringe viden i et sprog som kan forstås af de fleste danskere, uden at man behøver stærk faglig viden. Vi beder om at man benytter artiklerne i deres helhed eller referere til artiklerne.

Historien om trykkammerbehandling (HBOT) - En dybdegående forståelse

Fra ydmyg begyndelse til moderne medicin:

Hyperbar oxygenterapi (HBOT) har en fascinerende historie, der strækker sig tilbage til 1600-tallet. Forestil dig en tid, hvor lægevidenskaben var præget af eksperimenter og opdagelser! I 1662 konstruerede den britiske præst Nathaniel Henshaw et banebrydende trykkammer kaldet "Domicilium". Dette var et forseglet kammer, hvor han ved hjælp af et system af orgelbælge kunne ændre lufttrykket. Henshaw anvendte "Domicilium" til at behandle en række forskellige lidelser, og lagde dermed grundstenen for HBOT.

Opdagelsen af tryk og ilt:

I 1878 gjorde den franske fysiolog Paul Bert en afgørende opdagelse: Han fandt ud af, at dykkersyge skyldtes nitrogenbobler i blodet, og at disse smerter kunne lindres ved at øge trykket (rekompression). Denne viden inspirerede den franske kirurg Fontaine til at bygge en mobil operationsstue under tryk i 1879. Fontaine observerede, at lattergas virkede mere effektivt under tryk, og at hans patienter oplevede forbedret iltning.

Fra "Stålkugle Hospitalet" til militær anvendelse:

I begyndelsen af 1900-tallet bemærkede Dr. Orville Cunningham, en professor i anæstesi, at folk med hjertesygdomme trivedes bedre i lavere højder. Han behandlede med succes en kollega, der var døden nær på grund af influenza og lungeproblemer, ved hjælp af øget tryk. Denne succes førte til opførelsen af det spektakulære "Steel Ball Hospital" ved Lake Erie i 1928. Dette seks etager høje hospital, formet som en gigantisk stålkugle, kunne nå et tryk på 3 atmosfærer! Desværre blev hospitalet demonteret i 1942 på grund af den økonomiske depression.

Militæret fik øjnene op for HBOT i 1940'erne, hvor de anvendte trykkamre til at behandle dykkere med dykkersyge. I 1950'erne begyndte læger at bruge HBOT under hjerte- og lungeoperationer. I 1960'erne blev HBOT en anerkendt behandling for kulilteforgiftning. Siden da har over 10.000 kliniske forsøg og casestudier vist, at HBOT kan anvendes med succes til en lang række sundhedsrelaterede problemer.

3 fundamentale love bag HBOT:

HBOT bygger på tre grundlæggende fysiske love:

• Henrys lov: Denne lov forklarer, hvorfor tryk er nødvendigt for at opløse ilt i blodet. Forestil dig en sodavand: Under tryk kan den indeholde mere kulsyre. På samme måde kan mere ilt opløses i blodplasmaet under tryk i et hyperbarisk kammer. Dette øger ilttilførslen til kroppens væv. Normalt transporteres ilt i blodet hovedsageligt af hæmoglobin, som har en iltmætning på ca. 97%, mens plasma kun indeholder 0,32% opløst ilt under normalt atmosfærisk tryk. Ved et tryk på 3 atmosfærer (304 kPa) når mængden af opløst ilt i plasmaet op på 60 ml/L, hvilket er nok til at dække vævets behov i hvile.

• Boyles lov: Når trykket stiger, bliver iltmolekylerne mindre og mere koncentrerede. Dette gør det lettere for ilten at trænge fra lungerne over i blodet, hvilket øger iltmætningen.

• Charles' lov: Når trykket stiger i kammeret, stiger temperaturen også. Denne temperaturstigning øger volumen af den tilgængelige ilt.

HBOT og aldring:

Forskning tyder på, at HBOT kan have en positiv indflydelse på aldringsprocessen. HBOT har vist sig at understøtte to af de ni "hallmarks of aging":

• Forlængelse af telomerer: Telomerer er beskyttende "hætter" på enderne af vores kromosomer, der forkortes med alderen. Studier har vist, at HBOT kan forlænge telomerer i visse celler, hvilket potentielt kan forsinke cellulær aldring. (3)

• Autofagi: Autofagi er cellens "genbrugssystem", hvor gamle og beskadigede cellekomponenter nedbrydes og genbruges. HBOT kan stimulere autofagi, hvilket bidrager til at holde cellerne sunde og funktionsdygtige. (1)(2)

Derudover har undersøgelser vist, at HBOT kan øge antallet af stamceller, der frigives i blodbanen. Stamceller er umodne celler, der kan udvikle sig til forskellige celletyper og dermed bidrage til reparation og regenerering af væv.(4)

Hvad betyder "hyperbar"?

Præfikset "hyper" betyder "forøget", mens "bar" refererer til tryk. Under HBOT indånder patienten 100% ren ilt ved et tryk, der er højere end normalt atmosfærisk tryk. Trykket i kammeret er typisk 1,5-3 gange højere end ved havoverfladen.

En lang historie med innovation:

Allerede i 1620 udviklede Drebbel en dykkerklokke, der kunne modstå et tryk på én atmosfære. I 1937 anvendte Behnke og Shaw for første gang et trykkammer til behandling af dykkersyge. Siden 1955 har HBOT været anvendt til behandling af en række forskellige medicinske tilstande.

HBOT er en fascinerende behandlingsform med en lang og spændende historie, der fortsat udvikler sig i takt med ny forskning og teknologiske fremskridt.

(1) https://www.google.com/url?sa=E&source=gmail&q=https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28573247/

(2) https://www.google.com/url?sa=E&source=gmail&q=https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29509429/

(3) https://www.aging-us.com/article/202188/text

(4) https://www.google.com/url?sa=E&source=gmail&q=https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fneur.2023.1192793/full